Glutenfri knækbrød

SUPERfood

Super?

Ordet super er et (super) sejt adjektiv. Det kommer fra latin og betyder oprindeligt over el. udover. I anatomi lærer man også at superior betyder “over” og inferior betyder “under” ved beskrivelse af de forskellige kropsdeles placering i forhold til hinanden. Super er et udtryk, som ofte bruges til at beskrive noget, der er usædvanlig godt, fordelagtigt eller af høj kvalitet, stor størrelse eller gennemslagskraft; noget der tilhører eliten inden for et bestemt felt.

Super kan stå helt alene, men det kan også bruges som præfiks – det vil sige, at det sættes foran (og sammen med) et andet ord for at modificere dets betydning, som for eksempel (du har gættet det): Superfood!

Ordet superfood antyder altså at der er tale om en overklasse inden for kategorien “food”, dvs. mad, og det er lige præcis dét, der er tilfældet, når vi taler om superfoods.


It’s a bird… It’s a plane… It’s superfood!

Superfoods er fødevarer, der, rent næringsmæssigt, er almindelige fødevarer overlegne. Selvom der endnu ikke findes nogen juridisk eller medicinsk definition, er superfoods nogle fantastisk næringskraftpakker, der indeholder store doser af vigtige antioxidanter, proteiner, fyto(plante)kemikalier, vitaminer, mineraler, sunde fedstoffer m.f.. Det kan derfor være en god idé at få nogle af disse fortræffelige fødevarer indenbords, hvis man ønsker at opretholde en sund livsstil. Vores organisme har brug for flere og andre næringsstoffer end dem, som vi selv kan danne, og superfoods optræder som en god kilde til mange af disse essentielle næringsstoffer. Man skal naturligvis aldrig undervurdere betydningen af en god, varieret kost, men mange gange kan det alligevel være svært at nå op på vores daglige næringsmæssige behov. Det er derfor en god idé at være opmærksom på værdien af de forskellige superfoods.

superfood3


Forskellen på antioxidanter og superfoods

Superfoods indeholder ofte store mængder af antioxidanter og ikke omvendt. Ofte bliver antioxidantniveauet brugt som en målestok for hvor højt en superfood rangerer i sundhedshierarkiet, men indholdet af antioxidanter er ikke det eneste, der definerer en superfood. Det er kombinationen af næringstofferne i en superfood, der gør forskellen. En superfødevare er altså en fødevare, der er så komplet sammensat (næringsmæssigt), at den kan have en positiv indvirkning på dit helbred – og dét er da super.


Superfoods

Eksempler på superfødevarer, der kan gøre en forskel, og som jeg personligt er helt tosset med:

Rå kakao – smager fantastisk! Kilde til antioxidanter (herunder de kraftige polyfenoler), fibre, protein, magnesium, jern og andre mineraler.

Chiafrø – fyldt med sunde fedtstoffer, som fungerer ekstra godt, hvis du ikke får den anbefalede mængde fisk (2 gange om ugen).

Gojibær – tiny titans of nutrition and flavor! Indeholder en del C-vitamin og fungerer derfor som et godt alternativ til fx. appelsiner i en varieret kost.

Ingefær – århundredernes helserod – virker antiinflammatorisk – farvel forkølelse!

Blåbær – gør huden flottere, idet antioxidanterne beskytter hudcellerne mod oxidativt stress.

Spirulina – mikroalge, som får antallet af røde blodlegemer i blodet op grundet det høje indhold af jern foruden et hav af andre gode næringsstoffer.

Gurkemeje – Indeholder curcumin, som viser sig at være en ny helt ved behandling af type-2-diabetes og kræft.

Avocado – kendt for sit indhold af sunde, enkeltumættede fedtstoffer. Nedsætter kolesteroltal, modvirker åreforkalkning og blodpropper og gavner desuden huden.

Açaí – sprængfyldt med antioxidanter! Mindsker aldringstegn (generelt for antioxidanter).

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glutenfri knækbrød