Jordskoksuppe

Kunsten at trække vejret

Træk Vejret

Vi mennesker har brug for oxygen (ilt). Vi har brug for oxygen for at kunne fordøje og omdanne den mad, som vi indtager, til bl.a. ATP-molekyler, der kan drive andre cellulære funktioner i kroppen; vi har brug for oxygen for at kunne trække vejret, bevæge os, tænke – ja, kort fortalt, for at kunne leve.

Vi har også brug for at frigive carbondioxid (kuldioxid). Hvor kommer den indre carbondioxid fra? Carbondioxid er et biprodukt ved cellerespiration, men hvis vi har for meget carbondioxid i blodet opnår vi en uhensigtsmæssig, potentielt livstruende tilstand kaldet respiratorisk acidose, og dérfor er det vigtigt at frigive carbondioxid fra kroppen – dog uden at frigive for meget. Det er en fin balance, som skal opretholdes. Når vi indånder oxygen og udånder carbondioxid, kaldes denne proces for ventilation – det er bevægelsen af luft ind og ud af lungerne. Men hvordan foregår det helt nøjagtigt? Hvordan får vi oxygen ind i vores kredsløb, og hvordan skiller vi os af med carbondioxid?

Det Pulmonale Kredsløb

Det starter naturligvis ved en helt almindelig indånding via enten vores næsebor eller mund, hvorefter luften (afhængigt af din foretrukne vejrtrækningsmetode) når videre til enten næse- eller mundhule, som begge (uanset din præference) munder ud i pharynx. Pharynx er et rør, der deler sig i to – hhv. spiserøret esophagus, som ligger bagerst i halsen, og luftrøret larynx, som ligger forrest og er dén “sti”, som luften fortsætter videre ad ned til trachea (endnu en del af luftrøret), som er omgivet af brusk, der er med til at stabilisere røret, så det ikke bukker og bøjer som en vandslange. Trachea deler sig yderligere i to rør – bronkierne. Herfra deler bronkierne sig igen og igen til mindre og mindre rør kaldet bronkioler, som ikke har brug for stivhed og derfor ikke er omgivet af brusk længere. Bronkiolerne findes i hver af vores to lunger, hvor de endeligt deler sig i helt små bronkioler, der munder ud i  bittesmå luftsække, som kaldes alveoler. Disse små luftsække (1/5 af 1 millimeter i diameter!) har nogle meget små og tynde vægge (membraner). Alveolerne er omgivet af et kapillærnetværk fra kredsløbssystemet med blodkar indeholdende blodceller, der kommer direkte fra hjertet og mangler ilt. Disse kaldes arterier modsat blodkar, der løber mod hjertet, som kaldes vener. På grund af alveolernes tynde vægge, kan oxygenmolekylerne passere herigennem og siden absorberes i arterierne, så deres formål nu er opfyldt, og de løber efterfølgende tilbage mod hjertet som vener. Disse helt særlige arterier og vener kaldes for de pulmonale arterier og vener. Pulmo kommer desuden af latin of betyder “lunge”. Vi indånder selvfølgelig ikke rent oxygen, når vi trækker vejret ind; faktisk udgør oxygen kun ca. 21% af atmosfæren, men det er oxygen, som bliver absorberet i alveolerne, og det er den ingrediens, som de pulmonale arterier higer efter. Arterierne (fra hjertet) frigiver til gengæld carbondioxid til alveolerne, som endeligt frigives til atmosfæren, når vi puster ud.

pranayama

 

Mellemgulvets kraft 

Vores kære mellemgulv, også kendt som diaphragma, er en flad muskel, der findes lige under lungerne. Den er kuppelformet, og den gør det muligt for os at tvinge luften ind og ud af vores lunger. Når diaphragma er afslappet, er lungerne presset lettere sammen pga. diaphragmas form og størrelse, men når vi tager en indånding, trækker diaphragma sig sammen og giver plads til lungernes udvidelse. Når lungernes volumen øges, falder trykket i lungerne som en konsekvens heraf (tryk x volumen = konstant). Luften vil nu gerne flytte sig fra vores omgivelser og ned i vores lunger, fordi trykket nu er lavt, og luft ynder at bevæge sig fra højt til lavt tryk. Når diaphragma igen slapper af, klemmes lungerne lettere sammen, hvorfor volumen falder, trykket stiger og luften, som nu indeholder mere carbondioxid (takket være arterierne), udstødes fra lungerne til atmosfæren gennem næse eller mund.

Pranayama

Nogle mennesker mener, at vores vejrtrækning fungerer som et link mellem krop og sind. Under min yogainstruktøruddannelse lærte jeg at værdsætte vejrtrækningsøvelser som et vidunderligt redskab til at opnå indre ro på. I yoga trækker man primært vejret gennem næsen for at berolige nervesystemet. Næsehårene fungerer desuden som et filter og sikrer en renere vejrtrækning, samtidigt med at det varmer den indåndede luft op. En vejrtrækning via næsen bliver som regel roligere og mere kontrolleret end den via munden.

Pranayama er et udtryk på sanskrit, som dækker over kunsten at trække vejret, at mestre sin egen livskraft. Det handler kort fortalt om at kontrollere såvel som at udvide sin vejrtrækning og således opnå mere livskraft (prana på sanskrit), da nøglen til prana menes at være vejrtrækningen. Et centralt fokus i yoga er at gøre, hvad der er bevidstløst bevidst, og pranayama bringer åndedrættet og prana ind i bevidstheden. Ved at fokusere på sin vejrtrækning tvinger man sig selv som praktiserende til at fokusere på og være i nuet. Man kan ikke trække vejret 5 minutter i fortiden eller 5 minutter i fremtiden…

PranayamaBreath is the link between mind & body.

– Dan Brulé

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordskoksuppe