SUPERfood

Super?

Ordet super er et (super) sejt adjektiv. Det kommer fra latin og betyder oprindeligt over el. udover. I anatomi lærer man også at superior betyder “over” og inferior betyder “under” ved beskrivelse af de forskellige kropsdeles placering i forhold til hinanden. Super er et udtryk, som ofte bruges til at beskrive noget, der er usædvanlig godt, fordelagtigt eller af høj kvalitet, stor størrelse eller gennemslagskraft; noget der tilhører eliten inden for et bestemt felt.

Super kan stå helt alene, men det kan også bruges som præfiks – det vil sige, at det sættes foran (og sammen med) et andet ord for at modificere dets betydning, som for eksempel (du har gættet det): Superfood!

Ordet superfood antyder altså at der er tale om en overklasse inden for kategorien “food”, dvs. mad, og det er lige præcis dét, der er tilfældet, når vi taler om superfoods.


It’s a bird… It’s a plane… It’s superfood!

Superfoods er fødevarer, der, rent næringsmæssigt, er almindelige fødevarer overlegne. Selvom der endnu ikke findes nogen juridisk eller medicinsk definition, er superfoods nogle fantastisk næringskraftpakker, der indeholder store doser af vigtige antioxidanter, proteiner, fyto(plante)kemikalier, vitaminer, mineraler, sunde fedstoffer m.f.. Det kan derfor være en god idé at få nogle af disse fortræffelige fødevarer indenbords, hvis man ønsker at opretholde en sund livsstil. Vores organisme har brug for flere og andre næringsstoffer end dem, som vi selv kan danne, og superfoods optræder som en god kilde til mange af disse essentielle næringsstoffer. Man skal naturligvis aldrig undervurdere betydningen af en god, varieret kost, men mange gange kan det alligevel være svært at nå op på vores daglige næringsmæssige behov. Det er derfor en god idé at være opmærksom på værdien af de forskellige superfoods.

superfood3


Forskellen på antioxidanter og superfoods

Superfoods indeholder ofte store mængder af antioxidanter og ikke omvendt. Ofte bliver antioxidantniveauet brugt som en målestok for hvor højt en superfood rangerer i sundhedshierarkiet, men indholdet af antioxidanter er ikke det eneste, der definerer en superfood. Det er kombinationen af næringstofferne i en superfood, der gør forskellen. En superfødevare er altså en fødevare, der er så komplet sammensat (næringsmæssigt), at den kan have en positiv indvirkning på dit helbred – og dét er da super.


Superfoods

Eksempler på superfødevarer, der kan gøre en forskel, og som jeg personligt er helt tosset med:

Rå kakao – smager fantastisk! Kilde til antioxidanter (herunder de kraftige polyfenoler), fibre, protein, magnesium, jern og andre mineraler.

Chiafrø – fyldt med sunde fedtstoffer, som fungerer ekstra godt, hvis du ikke får den anbefalede mængde fisk (2 gange om ugen).

Gojibær – tiny titans of nutrition and flavor! Indeholder en del C-vitamin og fungerer derfor som et godt alternativ til fx. appelsiner i en varieret kost.

Ingefær – århundredernes helserod – virker antiinflammatorisk – farvel forkølelse!

Blåbær – gør huden flottere, idet antioxidanterne beskytter hudcellerne mod oxidativt stress.

Spirulina – mikroalge, som får antallet af røde blodlegemer i blodet op grundet det høje indhold af jern foruden et hav af andre gode næringsstoffer.

Gurkemeje – Indeholder curcumin, som viser sig at være en ny helt ved behandling af type-2-diabetes og kræft.

Avocado – kendt for sit indhold af sunde, enkeltumættede fedtstoffer. Nedsætter kolesteroltal, modvirker åreforkalkning og blodpropper og gavner desuden huden.

Açaí – sprængfyldt med antioxidanter! Mindsker aldringstegn (generelt for antioxidanter).

Antioxidanter

Anti-hvad-for-en-odder?

Anti-oxidanter modvirker (du har sikkert gættet det) oxidation af vores celler. Oxidation er det samme som iltning, og denne proces er helt naturlig omend skadelig. Faktisk kan man sidestille det med en cykel, der ruster – dette sker som en konsekvens af iltning, og i vores tilfælde medfører iltningen altså, at vi ældes. Antioxidanter er et “paraplybegreb”, der dækker over visse vitaminer og mineraler, som vi indtager via vores kost, men vi huser også selv en række antioxidanter i kroppen, som indgår i enzymsystemer.

Hvordan virker de?

Antioxidanter bekæmper kroppens såkaldte “frie radikaler”. De frie radikaler er altså antagonisten i billedet, mens protagonisten eksempelvis optræder som de gulerødder, du fik med humus til frokost, idet gulerødder har et højt indhold af beta-caroten – en kendt antioxidant.

De frie radikaler er små, ustabile ilt-molekyler, som ynder at binde sig til et stof (for på den måde at blive stabile igen), som således oxideres (ilter) og derved ødelægges. Måden, hvorpå antioxidanterne bekæmper de frie radikaler, er ved at fungere som substitut for de stoffer i kroppen, der helst skal skånes for angreb fra de frie radikaler, hvorved de frie radikaler inaktiveres og derved uskadeliggøres. Heldigvis foretrækker de frie radikaler at binde sig til antioxidanter grundet nogle kemiske forhold (yay!). Desuden har antioxidanterne også en positiv betydning for vores immunforsvar, der bekæmper bakterier og læger vævsskader.

Oxidativ stress er et udtryk for en ubalance i kroppens forhold mellem antioxidanter og frie radikaler. Cigaretrygning giver især anledning til dannelse af de frie radikaler samt radioaktiv bestråling og forurenet luft, hvorved tilstanden oxidativ stress altså kan opstå.

Antioxidanter er derfor vigtige at få via en varieret kost, og her er en lille række af velsmagende eksempler på, hvor du kan finde dem:

Citrusfrugter som grapefrugt, appelsin og citron – fyldt med C-vitamin, kalium og folat.

Peberfrugter er super rig på antioxidanter, da de både indeholder A-, C- og E-vitamin.

Gulerødder – indeholder både A-vitamin, som er en kraftig antioxidant samt beta-caroten.

Rødløg indeholder eftersigende flere antioxidanter end alm. løg (dette gælder stort set alle typer frugt og grønt, som har en rød “tvilling” (eksempelvis røde vindruer)).

Blåbær – sprængfyldt med antioxidanter i form af både C- og E-vitamin og fytokemikalier, som også er med til at reducere de mere eller mindre uvelkomne frie radikaler.

Kiwi, and let’s not forget: Açaí!

TIP: Hvis man husker at få de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen, behøver man ikke tage kosttilskud for at være dækket ind.

Skærmbillede 2016-03-28 kl. 21.51.16

Den mindste enhed af liv

Alle levende væsner er opbygget af små, fantastiske enheder – celler!

Helt overordnet kan celler opdeles i to typer – prokaryote og eukaryote. Vi består af  eukaryote celler – det samme gælder bl.a. vores kære plante- og dyrevenner, mens bakterier består af prokaryote celler. Eukaryote celler er selvsagt den mest interessante celletype, da deres opbygning er mere kompleks, hvilket afspejles i de væsner, som de udgør – dig og mig.


Inde i cellen findes der en række strukturer, som er omkranset af hver deres membran. Disse membranafgrænsede strukturer kaldes ORGANELLER – cellens små organer; ligesom vores organer varetager vores krops funktioner, varetager organellerne også cellens funktioner.

Cellens organeller findes i cytoplasma, som er en gelatine-agtig, semi-transparent væske  uden for cellekernen.

Cytoplasma er en betegnelse for alt det væske og øvrige celleindhold, der findes inde i cellen – pånær cellekernen. Dvs. cytosol, organeller, cytoskelet og næringsdepoter.

Cytosol er en del af cytoplasma og en betegnelse for den vandige opløsning i cellen, der findes uden for organellerne.

Kort fortalt:

Cytoplasma = væsken inden i cellen med organeller.

Cytosol = væsken inden i cellen uden organeller.

Endeligt findes der også en betegnelse for al væske bag cellemembranen, nemlig: Intracellulær Væske. Dvs. Cytosol + væsken i alle organeller inkl. kernen (nukleus).


NU til de øvrige organeller! I vores fine og avancerede eukaryote celler findes der først og fremmest en ydre cellemembran, som afgrænser cellen og adskiller cytoplasma og cellekerne fra “verden udenfor”.  Derudover rummer vores celler også mitochondrier, hhv. ru og glat endoplasmatisk reticulum (forkortes ER), Golgi apparatet, Ribosomer (hhv. frie og bundne), cellekernen (som nævnt), cytoskelettet samt lysosomer, peroxiosomer og proteasomer.

0301

Tværsnit af en eukaryot celle

    Newer posts