HAMP

For mange mennesker får ordet ’hamp’ alarmklokkerne til at ringe, og bremserne hamres i. Der er dog mange gode grunde til at pakke skepsissen væk. Først og fremmest dækker begrebet ’hamp’ over en hel plantefamilie, hvoraf det langt fra af alle hampplanter, der egner sig til udvinding af hash, som er det, der har givet planten et dårligt ry.
Hamp er en total alsidig plante, der kan udnyttes til fremstilling af alt lige fra isoleringsmateriale til huse, til tøj, tovværk og bioenergi. Og så er der de fede hampefrø.

419

Hampefrø er super proteinholdige, fyldt med sunde fedtsyrer, og så smager de virkelig lækkert og nøddeagtigt. Det er rigtig nemt at få et skud omega-3 og -6 fedsyrer fra hampefrø hver dag – drys dem fx over din grød eller smoothie om morgenen, eller lav en god portion dadelkugler med hampefrø.

Hampefrø indeholder 34,6 gram protein per 100 gram, hvilket er temmelig imponerende. Derudover kan man ved indtag af hampprodukter få dækket sit behov for essentielle fedsyrer fra kosten, idet hamp indeholder et komplet og afbalanceret supplement af alle essentielle aminosyrer. Mit foretrukne proteinpulver er Plantforce Proteinpulver fra Third Wave Nutrition (TWN), der, som navnet antyder, er 100% plantebaseret. Den nye proteinpulverserie PLANTFORCE SYNERGY PROTEIN er helt genial, idet den udnytter proteinerne fra både ris, ærter og selvfølgelig – hamp. Opskrift på planforce protein smoothie finder du hér.

 

Nukleus

Nukleus er navnet for cellekernen, som er en membranbeklædt organel, der findes i eukaryote celler. Nukleus er den største af de membranbundne celleorganeller. De fleste celler indeholder én enkelt cellekerne med undtagelse af visse specialiserede celler såsom muskelceller, der indeholder adskillige cellekerner eller røde blodceller (blodlegemer), der slet ikke indeholder nogen.

Nukleus

Nukleus

Nukleus’ primære funktion er at opbevare og videreføre genetisk information til den næste generation af celler. Informationen, som findes i form af DNA-molekyler, bruges også til at syntetisere de proteiner, der skal bestemme cellens samlede struktur og funktion.

Nukleus er omgivet af en barriere kaldet kernekonvolutten, som består af 2 membraner. Kernekonvolutten er gennemhullet med kerneporer, hvor RNA-molekyler, som bestemmer strukturen af proteinerne, der syntetiseres i cytoplasma, kan bevæge sig igennem.

Vitale vitaminer

Vitaminer

Vitaminer dækker over en række vitale, organiske molekyler med en tilhørende aminogruppe (deraf navnet). Vi kan desværre ikke selv danne vitaminer i tilstrækkelige mængder i kroppen (nogle kan slet ikke dannes); derfor er det vigtigt at spise varieret, så vi sikrer os, at vi får alle vitaminer. Mangel på blot ét vitamin kan bringe kroppen ud af balance.

Lille Hjælper

Lille Hjælper er nok Georg Gearløs’ smarteste og vigtigste opfindelse. Ligesom Gearløs får hjælp af sin Lille Hjælper til at løse problemer i værkstedet, får vi også hjælp af vores vitaminer til at forebygge dem i kroppen.georggearløs

Vitaminer er altså hjælpestoffer – de sikrer os, at vi udnytter og optager næringsstofferne optimalt fra den mad, som vi indtager.

Vitaminer er en kategori for sig. De er hverken kalorier, proteiner, mineraler, fedt eller vand, og dette er vigtigt at pointere, da man ikke må gå rundt og tro, at vitaminer kan erstatte eller reducere indtagelsen af mad, for det er ikke korrekt. Vitaminpiller etc. er altså ikke et substitut men et supplement til din kost.


Husk hele spektret!

Der findes mange forskellige vitaminer, og med mellemrum bliver flere opdaget, så vi kender helt sikkert ikke dem allesammen (endnu). De, som vi imidlertid kender og har navngivet, kan opdeles i hhv. fedt- og vandopløselige vitaminer, hvoraf de fedtopløselige altså kan opløses i fedt og de vandopløselige kan opløses i vand.

De fedtopløselige: Vitamin-A, Vitamin-D, Vitamin-E og Vitamin-K.

De vandopløseligeVitamin-B (herunder B1, B2, B3, B5, B6 og B12), Vitamin-C, Biotin (tidligere kendt som vitamin-H), Folsyre og Pantothensyre.

Vi har brug for tilstedeværelsen af fedt i tarmen for at kunne opløse og dermed optage de fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K), mens det er let at optage de vandopløselige vitaminer (B og C), fordi der altid er vand til stede i vores organisme.

A, B, C, D, E og K 

De fleste mennesker kan spise sig til de vitaminer, som de har brug for, mens andre har brug for at tage kosttilskud for at være dækket ind. Symptomerne på vitaminmangel kan både være af fysisk og psykisk karakter. Her er en liste over nogle udvalgte essentielle vitaminer.

Vitamin A er vigtig for bl.a. dit immunforsvar, dit syn, din forplantningsevne, slimhinderne samt regulering af vækst og gener. Vitamin A modvirker tør hud og bakterielle infektioner. Har du meget tørre albuer, eller lider du af natteblindhed, så kan det være tidlige tegn på A-vitaminmangel. Ifølge WHO er A-vitaminmangel desuden den ledende årsag til blindhed, der kan forebygges, som desværre især rammer børn i udviklingslande. Der er mange gode grunde til at få sine A-vitaminer, som (til vores held) kan lagres i vores lever og fedtvæv til senere brug, så vi ikke behøver at få det tilført med kosten dagligt, idet det derved opbevares relativt længe i kroppen. A-vitamin kaldes også for retinol, og en god kilde hertil er gulerødder, som indeholder en masse betakaroten, der er et kendt forstadie til retinol. Grøntsager og frugt i orange eller mørkegrønne farver er en god måde at få sine A-vitaminer på – tænk i retning af abrikoser, meloner, grønkål, spinat, græskar, søde kartofler og selvfølgelig gulerødder. Blandt de A-vitaminholdige, animalske produkter findes bl.a. lever, fisk, æg, mælk og ost.

Vitamin-A-holdig mad herunder gulerødder, mælk, romaine salat, mango, æg, rød peber og fisk.

Vitamin-A-holdig mad: Gulerødder, mælk, romaine salat, mango, æg, rød peber og fisk.

 

Vitamin B1 er et almindeligt navn for tiamin – et stof, der findes i rigtig mange fødevarer (herunder kornprodukter og bælgfrugter), og derfor er det (heldigvis) svært at få for lidt af. Vitamin B1 spiller en vigtig rolle i vores stofskifte, ift. omdannelsen af kulhydrater til glukose, der siden skal forbrændes under dannelse af ATP, som fungerer som energi til kroppens celler. Det er vigtigt for både hjerte, hjerne og muskler. Mangel på vitaminet ses som regel blandt alkoholikere, da alkohol nedbryder vitaminet.

Vitamin B2 går også under navnet riboflavin og spiller ligeledes en rolle i vores stofskifte – særligt ved omsætning af proteiner til energi (men også fedt og kulhydrat). Det har betydning for bla. vækst, hud, hår og negle. I skandinavien, hvor vi generelt indtager store mængder af mejeri- og fuldkornsprodukter, ses der ikke den store mangel på dette vitamin. Riboflavin nedbrydes af alkohol (ligesom B1) men også af lys, hvorfor mælk opbevares bedst i karton frem for glasflaske.

b1b2

Tiamin og riboflavin hører begge under B-vitamin. Til daglig kaldes de hhv. B1 og B2.

 

Vitamin C også kendt som askorbinsyre. Vi mennesker har brug for at få tilført C-vitamin udefra, da vi ikke selv kan danne det i kroppen. Heldigvis er det let at få adgang til, da vitaminet findes i rigtig mange lettilgængelige fødevarer. Efter hård, fysisk aktivitet (og generelt fysisk stress) er det en god idé at tanke op på vitaminet, da forbrug og udskillelse af det øges herved. I binyrerne bruges C-vitamin til at danne hormon- og signalstoffet noradrenalin (og adrenalin), som fx. under fysisk aktivitet sender signaler til nerveceller, der siden fortæller hjertet, at det skal slå hurtigere, så vi kan få pumpet blodet hurtigere ud i kroppen. C-vitamin er også rigtig vigtigt for at kunne danne proteinet kollagen (i samarbejde med mineralet jern), som giver trækstyrke til både bindevæv, sener, hud og knogler. Vitamin C kan forebygge forkølelse og modvirker desuden skørbug, som er en mangelsygdom, der bl.a. kan resultere i hud- og tandkødsblødninger, og tænderne kan falde ud (SKRÆK!), så sørg altid for at få en varieret og ikke ensidig kost!

4519-vitamin_c_med_formel

 

Vitamin D kaldes også for kalciferol og regulerer omhyggeligt koncentrationen af kalcium i blodet. Dette vitamin fremmer optagelse af mineralerne kalcium og fosfat fra tarmen og disse mineraler er af afgørende betydning for vores tænders og knoglers sundhed. D-vitamin dannes desuden i vores hud, når vi udsætter den for UVB-stråling fra solen og absorberes desuden i tarmen fra vitamin D-holdig mad eller fra kosttilskud. Personligt er jeg nødt til at supplere med D-vitamin henover vinterhalvåret, hvor der er færre solstråler på den nordlige halvkugle, for at opretholde et fornuftigt niveau og for at undgå dumme følgesygdomme som konsekvens af det underskud. Gode kilder til D-vitamin foruden solstråler tæller både laks, æg, indmad, kød, mælk og grønkål. Hvis man ikke spiser kød, er det derfor en god idé at være ekstra opmærksom på at få nok D-vitamin.

IMG_4310

Gå udenfor og sug nogle D-vitaminer til dig!

 

Vitamin E styrker nervesystemet og funger antioxiderende; E-vitamin er altså et antioxidant, og det beskytter vigtige fedtstoffer, som indgår i alle cellemembraner, i at forharske (læs oxidere) og nedbrydes. Af samme årsag er E-vitamin ofte tilsat forarbejdede, fedtholdige fødevarer og fungerer derved som et konserveringsmiddel. E-vitamin hæmmer også koagulation af blodet dvs. det hindrer blodet i at klumpe sammen og gør derved blodet mere letflydende med stor betydning for hjerte og kredsløb. Man skal dog afholde sig fra at supplere yderligere med E-vitamin, hvis man i forvejen indtager lægemidler med dette til formål. E-vitamin er fedtopløseligt og bliver derfor ikke lige udskilt med urinen som de vandopløselige vitaminer gør det, og derfor skal man bl.a. passe på med at overdosere, da enorme mængder bl.a. kan øge forekomsten af blødninger og desuden nedsætte frugtbarheden hos begge køn.

En naturlig, god og lækker kilde til E-vitamin er nødder!

En naturlig, god og lækker kilde til E-vitamin er nødder!

 

Vitamin K virker (modsat E-vitamin) blodkoagulerende. K står for koagulation = størkning. Ved K-vitaminmangel ses der derfor ofte en øget blødningstendens, fordi blodet tager længere tid om at størkne. Forklaringen på K-vitamins indflydelse på blodstørkningsprocessen er, at det går ind og ændrer på en specifik aminosyre (proteiners byggesten) kaldet glutamat i nogle specifikke proteiner, hvilket medfører at disse proteiner nu kan binde kalcium, hvilket er helt essentielt for blodets evne til at størkne.

Vitamin-K spiller også en vigtig rolle i knogledannelse, da vitaminet indgår i dannelse af proteinet osteocalcin, som udskilles af osteoblasterne – de knogleopbyggende celler. Uden en proces kaldet karboxylering, hvori K-vitamin indgår, ville man ikke kunne få proteiner som osteocalcin til at binde kalcium, og kalcium er også et vigtigt mineral i forhold til knoglevævets samlede struktur og styrke.

Særligt mørkegrønne grøntsager som avocado, broccoli, kål, spinat og vindruer er gode kilder til K-vitamin. Andre kilder er kød, indmad, mejeri- og kornprodukter samt frugt.

 

Vitaminhjul:

vitaminhjul

Kunsten at trække vejret

Træk Vejret

Vi mennesker har brug for oxygen (ilt). Vi har brug for oxygen for at kunne fordøje og omdanne den mad, som vi indtager, til bl.a. ATP-molekyler, der kan drive andre cellulære funktioner i kroppen; vi har brug for oxygen for at kunne trække vejret, bevæge os, tænke – ja, kort fortalt, for at kunne leve.

Vi har også brug for at frigive carbondioxid (kuldioxid). Hvor kommer den indre carbondioxid fra? Carbondioxid er et biprodukt ved cellerespiration, men hvis vi har for meget carbondioxid i blodet opnår vi en uhensigtsmæssig, potentielt livstruende tilstand kaldet respiratorisk acidose, og dérfor er det vigtigt at frigive carbondioxid fra kroppen – dog uden at frigive for meget. Det er en fin balance, som skal opretholdes. Når vi indånder oxygen og udånder carbondioxid, kaldes denne proces for ventilation – det er bevægelsen af luft ind og ud af lungerne. Men hvordan foregår det helt nøjagtigt? Hvordan får vi oxygen ind i vores kredsløb, og hvordan skiller vi os af med carbondioxid?

Det Pulmonale Kredsløb

Det starter naturligvis ved en helt almindelig indånding via enten vores næsebor eller mund, hvorefter luften (afhængigt af din foretrukne vejrtrækningsmetode) når videre til enten næse- eller mundhule, som begge (uanset din præference) munder ud i pharynx. Pharynx er et rør, der deler sig i to – hhv. spiserøret esophagus, som ligger bagerst i halsen, og luftrøret larynx, som ligger forrest og er dén “sti”, som luften fortsætter videre ad ned til trachea (endnu en del af luftrøret), som er omgivet af brusk, der er med til at stabilisere røret, så det ikke bukker og bøjer som en vandslange. Trachea deler sig yderligere i to rør – bronkierne. Herfra deler bronkierne sig igen og igen til mindre og mindre rør kaldet bronkioler, som ikke har brug for stivhed og derfor ikke er omgivet af brusk længere. Bronkiolerne findes i hver af vores to lunger, hvor de endeligt deler sig i helt små bronkioler, der munder ud i  bittesmå luftsække, som kaldes alveoler. Disse små luftsække (1/5 af 1 millimeter i diameter!) har nogle meget små og tynde vægge (membraner). Alveolerne er omgivet af et kapillærnetværk fra kredsløbssystemet med blodkar indeholdende blodceller, der kommer direkte fra hjertet og mangler ilt. Disse kaldes arterier modsat blodkar, der løber mod hjertet, som kaldes vener. På grund af alveolernes tynde vægge, kan oxygenmolekylerne passere herigennem og siden absorberes i arterierne, så deres formål nu er opfyldt, og de løber efterfølgende tilbage mod hjertet som vener. Disse helt særlige arterier og vener kaldes for de pulmonale arterier og vener. Pulmo kommer desuden af latin of betyder “lunge”. Vi indånder selvfølgelig ikke rent oxygen, når vi trækker vejret ind; faktisk udgør oxygen kun ca. 21% af atmosfæren, men det er oxygen, som bliver absorberet i alveolerne, og det er den ingrediens, som de pulmonale arterier higer efter. Arterierne (fra hjertet) frigiver til gengæld carbondioxid til alveolerne, som endeligt frigives til atmosfæren, når vi puster ud.

pranayama

 

Mellemgulvets kraft 

Vores kære mellemgulv, også kendt som diaphragma, er en flad muskel, der findes lige under lungerne. Den er kuppelformet, og den gør det muligt for os at tvinge luften ind og ud af vores lunger. Når diaphragma er afslappet, er lungerne presset lettere sammen pga. diaphragmas form og størrelse, men når vi tager en indånding, trækker diaphragma sig sammen og giver plads til lungernes udvidelse. Når lungernes volumen øges, falder trykket i lungerne som en konsekvens heraf (tryk x volumen = konstant). Luften vil nu gerne flytte sig fra vores omgivelser og ned i vores lunger, fordi trykket nu er lavt, og luft ynder at bevæge sig fra højt til lavt tryk. Når diaphragma igen slapper af, klemmes lungerne lettere sammen, hvorfor volumen falder, trykket stiger og luften, som nu indeholder mere carbondioxid (takket være arterierne), udstødes fra lungerne til atmosfæren gennem næse eller mund.

Pranayama

Nogle mennesker mener, at vores vejrtrækning fungerer som et link mellem krop og sind. Under min yogainstruktøruddannelse lærte jeg at værdsætte vejrtrækningsøvelser som et vidunderligt redskab til at opnå indre ro på. I yoga trækker man primært vejret gennem næsen for at berolige nervesystemet. Næsehårene fungerer desuden som et filter og sikrer en renere vejrtrækning, samtidigt med at det varmer den indåndede luft op. En vejrtrækning via næsen bliver som regel roligere og mere kontrolleret end den via munden.

Pranayama er et udtryk på sanskrit, som dækker over kunsten at trække vejret, at mestre sin egen livskraft. Det handler kort fortalt om at kontrollere såvel som at udvide sin vejrtrækning og således opnå mere livskraft (prana på sanskrit), da nøglen til prana menes at være vejrtrækningen. Et centralt fokus i yoga er at gøre, hvad der er bevidstløst bevidst, og pranayama bringer åndedrættet og prana ind i bevidstheden. Ved at fokusere på sin vejrtrækning tvinger man sig selv som praktiserende til at fokusere på og være i nuet. Man kan ikke trække vejret 5 minutter i fortiden eller 5 minutter i fremtiden…

PranayamaBreath is the link between mind & body.

– Dan Brulé

Den gode drue

Druer har en rig symbolsk betydning – særligt inden for kristendommen, hvor vindruer associeres med ord som overflod og gavmildhed og bruges som et symbol på altruisme.

Vindruer – Sundt eller usundt?

Vindruer smager rigtig godt, men de er også kendt for deres høje indhold af frugtsukker, hvorfor nogle holder af at sammenligne vindruer med slik og endda påstå, at én vindrue svarer til et bolche. Denne myte vil jeg her forsøge at aflive og derved genetablere den gode association, som vindruer fortjener at have. Ganske vidst har vi ikke godt af for meget sukker, og fruktose (frugtsukker) er ikke en undtagelse; men med dét sagt, så indeholder vindruer mere og andet, som er yderst gavnligt for os, så det er en skam at sidestille naturens frugt med syntetiske produkter fra slikfabrikker. Vindruer indeholder blandt andet polyfenoler, hvilket gør vindruer til en vidunderlig og sund snack!


Poly-hvad-for-noget?

Polyfenoler er en kemisk stofgruppe, der hører under kategorien: Antioxidanter. I druernes kerner og skind, som i øvrigt er frugtens sundeste bestanddele, findes der især en gruppe polyfenoler kaldet proanthocyanidiner, som eftersigende kan hæmme aldringsprocessen af hjernen, da disse stoffer har en række nervebeskyttende egenskaber, som af denne grund kan være med til at forebygge hukommelsesrelaterede sygdomme som demens og Alzeimers.

250px-Epicatechin-2

Proanthocyanidin – den kemiske struktur


Andre gode egenskaber

blog

Udover de geniale polyfenoler er vindruer også rige på C-vitamin, og har et højt indhold af uopløselige fibre, der forbliver intakte, når de bevæger sig gennem dine tarme og dermed medvirker til en sund afføring, hvorfor det anbefales at spise vindruer, hvis du lider af forstoppelse; men lider du af irritabel tyndtarm, skal du holde igen grundet det høje indhold af fruktose, som kan forværre tilstanden.

Står valget mellem røde og grønne vindruer, så vælg gerne de røde, da disse indeholder flere antioxidanter. Denne kendsgerning gælder desuden også flere andre varianter af frugt og grønt (vælg fx rødløg over alm. løg etc.).

En anden antioxidant, som især findes i røde druer, er resveratrol. Resveratrol har i årtier været kendt for at kunne modvirke alverdens helbredsproblemer – især hjertekar-problemer og inflammation (betændelsestilstand). Desuden blokerer reservatrol et protein, der ellers øger risikoen for bl.a. brystkræft.

Foto- Shutterstock vindruer


P.S. 

Hvis du elsker vin, er ovenstående selvsagt en dejlig undskyldning for at nyde et glas. Der bruges omkring 500 druer til fremstillingen af 1 flaske vin,  og hvis vi regner med 8 glas per flaske, så svarer det faktisk til 62,5 vindruer per vinglas. Vin fungerer dermed en skøn kilde til sundhedsfremmende polyfenoler m.m., men husk: Alting med måde.

Budskab – kort og godt: 

Spis vindruer (eller drik et glas vin) og gå efter den røde sort. Husk på at sten og skræl er druens sundeste bestanddele, så snyd ikke dig selv for deres gode egenskaber ved at vælge de stenfri, og køb gerne økologiske vindruer, når nu du er igang.

– Velbekomme.

Older posts