Yoga

Menneskesyn og yoga

Ifølge den fænomenologiske teoritradition opstår al erfaring via kroppen. Vi erfarer altså gennem kroppen, som er et fantastisk sanseorgan, og bearbejder siden de mange indtryk i hjernen, som siden sender nye kommandoer ud til kroppen, der igen opfanger nye erfaringer. Ifølge mange moderne opfattelser inklusiv min egen, hersker der således en umiskendelig forbindelse mellem krop og sind, hvilket står i stærk kontrast til det famøse citat af den gamle franske filosof og matematiker René Descartes: ”Cogito ergo sum” = ”Jeg tænker, derfor er jeg”. Citatet er et udtryk for et super dualistisk menneskesyn, hvor man altså betragter krop og sind som to adskilte størrelser.

skaermbillede-2017-07-10-kl-15-16-58

Yoga betyder ’union’, og der er i høj grad tale om en forening mellem krop og sind, når man dyrker yoga. For mig er yoga en hyldest til monismen og det holistiske menneskesyn.

skaermbillede-2017-07-10-kl-15-17-49

De smukke, rå trægulve hos Temple Yoga ved Travbanen udgør en smuk kontrast til de beroligende rosa yogamåtter.

Fra Asana til Savasana

Jeg er yogainstruktør ved siden af mit idrætsstudie på KU og underviser hos Temple Yoga, hvor holdene foregår i og med udsigt til naturen. Når solen skinner og vejret er lunt er vi på Bellevue Strand med panoramaudsigt ud over havet, og på en klar dag kan man spejde helt til Sverige på den anden side af Øresund. Er der for meget pålandsvind, stærkt nedbør eller for koldt, trækker vi indenfor og nyder panoramaudsigten fra Travbanen ud mod den smukke grønne bøgeskov i Charlottenlund, mens vi dyrker yoga. Jeg guider hold i primært vinyasa (flow) og yin yoga, men uanset hvilket type yoga vi beskæftiger os med, starter jeg alle hold med vejrtrækningsøvelser, da vejrtrækningen kan betragtes som et link mellem krop og sind (læs mere om ‘kunsten at trække vejret’ her), og alle hold afsluttes med afspænding og ’savasana’. Vi går fra asanas til savasana, hvor ’asanas’ betyder yogastillinger, og ’savasana’ er et udtryk for den endelige afspændingsposition, som man indtager liggende på ryggen og med lukkede øjne. Den praktiske del af yogaen handler om at forberede sig selv på den meditative tilstand, som man kan opnå via savasana. Når kroppen har ydet en masse forinden, har man lettere ved at slappe af i både krop og sind, hvor alle udefra- og uvedkommende tanker og bekymringer parkeres, og man bringer sig selv ind i en meditativ tilstand, hvor nuet og stilheden er i fokus. Savasana er sanskrit og betyder hhv. ’lig’ og ’stilling’, hvorfor det også er en af de mest udfordrende stillinger i yoga, da det handler om at slappe fuldstændig af og ligge helt stille uden at falde i søvn.

skaermbillede-2017-07-10-kl-15-17-09

Temple Yoga på Bellevue Strand.

skaermbillede-2017-07-10-kl-15-16-41

Yoga på en solskinsdag.

skaermbillede-2017-07-10-kl-15-17-34

Min seje yogaboss Mai Pham ses her i Fit Living Magasinet i en artikel om yin yoga.

Svømning

På mandag starter jeg officielt på min bachelor i Idræt, og i dagens anledning skal vi svømme. Vandbasis er et forløb i vores første blok på uddannelsen, der byder på læring via teori såvel som praksis. Jeg glæder mig!

Vidste du at….

Svømning er den eneste moderne idrætsgren, der ikke har nogen oprindelseshistorie – det er en evne, som mennesket altid har besiddet(!).

Man har ikke konkurreret i svømning før for godt 200 år siden. Før da var svømning simpelthen bare en færdighed, som var praktisk at kunne. For 5000 år siden, da vi  begyndte at manipulere med og omdirigerede vandveje for at beskytte bostæder (byer, borge etc. (tænk på voldgrave)), var svømning især en udnyttet militærdisciplin, men da vand blev betragtet som en af de primære smittekilder til pest, fik svømning undertiden et skidt ry, som det først voksede fra i det 19. århundrede, da svømning tog sine første svømmetag (smil) mod at blive den konkurrencesport, som vi kender den for at være i dag.

Pernille Blume - vinder af OL 2016 i kvindernes 50 m fri!

Pernille Blume – vinder af OL 2016 i kvindernes 50 m fri.

Desuden er svømning en disciplin der startede i det fri og siden rykkede indendørs i kunstige bassiner eller udendørs indhegnede; men på det seneste har “open water” svømning oplevet en renæssance, idet flere og flere rykker ud i det blå, hvorved selve oplevelsen bliver en helt anden.

P.s.

“Når et legeme helt eller delvis nedsænkes i en væske, taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte væskemængde vejer.”                                                                        – Archimedes