Açaískål

Antioxidanter

Anti-hvad-for-en-odder?

Anti-oxidanter modvirker (du har sikkert gættet det) oxidation af vores celler. Oxidation er det samme som iltning, og denne proces er helt naturlig omend skadelig. Faktisk kan man sidestille det med en cykel, der ruster – dette sker som en konsekvens af iltning, og i vores tilfælde medfører iltningen altså, at vi ældes. Antioxidanter er et “paraplybegreb”, der dækker over visse vitaminer og mineraler, som vi indtager via vores kost, men vi huser også selv en række antioxidanter i kroppen, som indgår i enzymsystemer.

Hvordan virker de?

Antioxidanter bekæmper kroppens såkaldte “frie radikaler”. De frie radikaler er altså antagonisten i billedet, mens protagonisten eksempelvis optræder som de gulerødder, du fik med humus til frokost, idet gulerødder har et højt indhold af beta-caroten – en kendt antioxidant.

De frie radikaler er små, ustabile ilt-molekyler, som ynder at binde sig til et stof (for på den måde at blive stabile igen), som således oxideres (ilter) og derved ødelægges. Måden, hvorpå antioxidanterne bekæmper de frie radikaler, er ved at fungere som substitut for de stoffer i kroppen, der helst skal skånes for angreb fra de frie radikaler, hvorved de frie radikaler inaktiveres og derved uskadeliggøres. Heldigvis foretrækker de frie radikaler at binde sig til antioxidanter grundet nogle kemiske forhold (yay!). Desuden har antioxidanterne også en positiv betydning for vores immunforsvar, der bekæmper bakterier og læger vævsskader.

Oxidativ stress er et udtryk for en ubalance i kroppens forhold mellem antioxidanter og frie radikaler. Cigaretrygning giver især anledning til dannelse af de frie radikaler samt radioaktiv bestråling og forurenet luft, hvorved tilstanden oxidativ stress altså kan opstå.

Antioxidanter er derfor vigtige at få via en varieret kost, og her er en lille række af velsmagende eksempler på, hvor du kan finde dem:

Citrusfrugter som grapefrugt, appelsin og citron – fyldt med C-vitamin, kalium og folat.

Peberfrugter er super rig på antioxidanter, da de både indeholder A-, C- og E-vitamin.

Gulerødder – indeholder både A-vitamin, som er en kraftig antioxidant samt beta-caroten.

Rødløg indeholder eftersigende flere antioxidanter end alm. løg (dette gælder stort set alle typer frugt og grønt, som har en rød “tvilling” (eksempelvis røde vindruer)).

Blåbær – sprængfyldt med antioxidanter i form af både C- og E-vitamin og fytokemikalier, som også er med til at reducere de mere eller mindre uvelkomne frie radikaler.

Kiwi, and let’s not forget: Açaí!

TIP: Hvis man husker at få de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen, behøver man ikke tage kosttilskud for at være dækket ind.

Skærmbillede 2016-03-28 kl. 21.51.16

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Açaískål