Mynte-smoothie

Pebermynte er igennem hundredevis af år blevet brugt som lægemiddel, da den velduftende urt virker mod en lang række sygdomme og gener – herunder både maveproblemer, kvalme, snue og influenza.

Pebermynteolien har et naturligt indhold af mentol, som er pebermyntens vigtigste ingrediens. Mentol er antiinflammatorisk og virker derfor både på bekæmpelse af visse bakterier og vira. Mentol har også evnen til at påvirke de nerver, der registrerer kulde, og det er derfor vi oplever den friske fornemmelse i mund og svælg, når vi børster tænder med tandpasta, som ofte er tilsat denne ingrediens. Samtidigt hæmmer mentol også de nerver, der reagerer på smerte, hvilket gør den genial til lindring af muskelspændinger og -smerter, hvor en kølende (læs mentol) gel ofte anvendes på området. Mentolet fra mynten virker naturligvis også indvortes, hvorfor denne pebermynte-smoothie er rigtig god, hvis du, som jeg, også er rendt ind i en lille forårsforkølelse.

Du skal bruge:

1 håndfuld friske, sammenpressede mynteblade

1 håndfuld frosne spinatkugler

1/2 banan

1/2 avocado

2 spsk. hampeproteinpulver (kan udelades)

saften og skrællen fra en (øko) limefrugt

mandeldrik – til konsistensen er som ønsket

Sådan gør du:

Blend alle ingredienserne og server i et højt glas – pynt evt. som hér med hampefrø og et par friske mynteblade:

IMG_5078

Antioxidanter

Anti-hvad-for-en-odder?

Anti-oxidanter modvirker (du har sikkert gættet det) oxidation af vores celler. Oxidation er det samme som iltning, og denne proces er helt naturlig omend skadelig. Faktisk kan man sidestille det med en cykel, der ruster – dette sker som en konsekvens af iltning, og i vores tilfælde medfører iltningen altså, at vi ældes. Antioxidanter er et “paraplybegreb”, der dækker over visse vitaminer og mineraler, som vi indtager via vores kost, men vi huser også selv en række antioxidanter i kroppen, som indgår i enzymsystemer.

Hvordan virker de?

Antioxidanter bekæmper kroppens såkaldte “frie radikaler”. De frie radikaler er altså antagonisten i billedet, mens protagonisten eksempelvis optræder som de gulerødder, du fik med humus til frokost, idet gulerødder har et højt indhold af beta-caroten – en kendt antioxidant.

De frie radikaler er små, ustabile ilt-molekyler, som ynder at binde sig til et stof (for på den måde at blive stabile igen), som således oxideres (ilter) og derved ødelægges. Måden, hvorpå antioxidanterne bekæmper de frie radikaler, er ved at fungere som substitut for de stoffer i kroppen, der helst skal skånes for angreb fra de frie radikaler, hvorved de frie radikaler inaktiveres og derved uskadeliggøres. Heldigvis foretrækker de frie radikaler at binde sig til antioxidanter grundet nogle kemiske forhold (yay!). Desuden har antioxidanterne også en positiv betydning for vores immunforsvar, der bekæmper bakterier og læger vævsskader.

Oxidativ stress er et udtryk for en ubalance i kroppens forhold mellem antioxidanter og frie radikaler. Cigaretrygning giver især anledning til dannelse af de frie radikaler samt radioaktiv bestråling og forurenet luft, hvorved tilstanden oxidativ stress altså kan opstå.

Antioxidanter er derfor vigtige at få via en varieret kost, og her er en lille række af velsmagende eksempler på, hvor du kan finde dem:

Citrusfrugter som grapefrugt, appelsin og citron – fyldt med C-vitamin, kalium og folat.

Peberfrugter er super rig på antioxidanter, da de både indeholder A-, C- og E-vitamin.

Gulerødder – indeholder både A-vitamin, som er en kraftig antioxidant samt beta-caroten.

Rødløg indeholder eftersigende flere antioxidanter end alm. løg (dette gælder stort set alle typer frugt og grønt, som har en rød “tvilling” (eksempelvis røde vindruer)).

Blåbær – sprængfyldt med antioxidanter i form af både C- og E-vitamin og fytokemikalier, som også er med til at reducere de mere eller mindre uvelkomne frie radikaler.

Kiwi, and let’s not forget: Açaí!

TIP: Hvis man husker at få de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen, behøver man ikke tage kosttilskud for at være dækket ind.

Skærmbillede 2016-03-28 kl. 21.51.16

Açaískål

Açaí (a-saj-i) – små, blå, spiselige mirakler!

Mhm.. Jeg elsker smagen, der i min mund føles som en blanding af to af mine absolut yndlingsfødevarer – god, mørk chokolade og solmodne, friskplukkede blåbær. Açaí smager med andre ord af PRANA, som på sanskrit betyder LIVSKRAFT, og er noget, som man kun kan få for lidt af.

Det er ikke muligt at få friske açaíbær herhjemme, da de simpelthen ikke kan holde sig så længe, så de kan nå at blive fragtet hele vejen fra den sydamerikanske regnskov, derfor må jeg nøjes med acaipulver, som jeg personligt køber af den danske (og økologiske) producent acaiacai.

En anden god grund til at mæske sig i açaí er det enormt høje niveau af antioxidanter. Indtag af såkaldte “superfoods” (mad med masser af antioxidanter) er blevet en sund trend og hashtagget #acaibowl bliver flittigt brugt på Instagram – også af undertegnede (indrømmet), hvilket en masse caféer samt kosmetik-, kosttilskuds- og fødevarefirmaer også har fundet ud af at udnytte, hvorfor markedet lige nu bugner med produkter indeholdende açaí. Foruden de vigtige antioxidanter, indeholder bærrene også en masse sunde fedtstoffer, samt kostfibre, mineraler og vitaminer.

What’s not to like?

SIRUP! Mange açaíprodukter indeholder desværre også en masse sukker, så vær opmærksom og læs varedeklarationen grundigt, inden du bestemmer dig for at investere i lækkerierne.

Du skal bruge (til én skål):

1 banan

1 stor håndfuld frosne blåbær

2 spsk. acaipulver

mandeldrik – tilpas til ønsket konsistens

Sådan gør du:

Blend alle ingredienserne ind til du får en konsistens som en tyk smoothie. Hæld blandingen i en skål og pynt den med din yndlingstopping inden du spiser den med ske. Jeg elsker selv at pynte med frisk frugt (fx. mango og friske bær), kokosflager, tørrede gojibær, hampefrø og mandler.

 

PSST! FÅ 20% RABAT PÅ DIT NÆSTE KØB OVER 400,- // RABATKODE: RAWSUMMER 

Der er ovenikøbet fri fragt på alle ordrer i juli og august (klik på billedet herunder)!

unnamed

 

 

Om bloggen

Denne blog er opført med henblik på at servere sundhedsvidenskab i et letlæseligt sprog. Jeg skriver for egen glædes skyld, men er tilhænger af ordsproget “en delt glæde er en dobbelt glæde”, hvorfor bloggen her er blevet mit papir og tastaturet min pen. Jeg interesserer mig for sundhed både på mikro- og makroskopisk niveau og giver herigennem mit bud på, hvad sundhed er – lige fra nørdede uddybninger til sunde opskrifter og idræt. Philosofie er et frirum, som jeg vil bruge til at reflektere over sundhed som helhed – understøttet af både teori og erfaring.IMG_4310

Den mindste enhed af liv

Alle levende væsner er opbygget af små, fantastiske enheder – celler!

Helt overordnet kan celler opdeles i to typer – prokaryote og eukaryote. Vi består af  eukaryote celler – det samme gælder bl.a. vores kære plante- og dyrevenner, mens bakterier består af prokaryote celler. Eukaryote celler er selvsagt den mest interessante celletype, da deres opbygning er mere kompleks, hvilket afspejles i de væsner, som de udgør – dig og mig.


Inde i cellen findes der en række strukturer, som er omkranset af hver deres membran. Disse membranafgrænsede strukturer kaldes ORGANELLER – cellens små organer; ligesom vores organer varetager vores krops funktioner, varetager organellerne også cellens funktioner.

Cellens organeller findes i cytoplasma, som er en gelatine-agtig, semi-transparent væske  uden for cellekernen.

Cytoplasma er en betegnelse for alt det væske og øvrige celleindhold, der findes inde i cellen – pånær cellekernen. Dvs. cytosol, organeller, cytoskelet og næringsdepoter.

Cytosol er en del af cytoplasma og en betegnelse for den vandige opløsning i cellen, der findes uden for organellerne.

Kort fortalt:

Cytoplasma = væsken inden i cellen med organeller.

Cytosol = væsken inden i cellen uden organeller.

Endeligt findes der også en betegnelse for al væske bag cellemembranen, nemlig: Intracellulær Væske. Dvs. Cytosol + væsken i alle organeller inkl. kernen (nukleus).


NU til de øvrige organeller! I vores fine og avancerede eukaryote celler findes der først og fremmest en ydre cellemembran, som afgrænser cellen og adskiller cytoplasma og cellekerne fra “verden udenfor”.  Derudover rummer vores celler også mitochondrier, hhv. ru og glat endoplasmatisk reticulum (forkortes ER), Golgi apparatet, Ribosomer (hhv. frie og bundne), cellekernen (som nævnt), cytoskelettet samt lysosomer, peroxiosomer og proteasomer.

0301

Tværsnit af en eukaryot celle